The Nordic
Pictogram System
for Waste Sorting
client
EUpicto
(Miljøministeriet, KL, Brancheforeningen Cirkulær)
work
Wayfinding + co-design + guidelines
Vi har designet The Nordic Pictogram System for Waste Sorting, som blev igangsat i 2016 og udviklet til Danmark, men siden er vokset til over 100 piktogrammer. Systemet bruges i dag i 8 lande og er en central designreference i EU. Den seneste tid har Ann Thor været tilknyttet et større internationalt udviklingsarbejde i EU-regi som ekspert for EU-Kommissionen / Joint Research Centre i arbejdet med et kommende fælles europæisk piktogramsystem til affaldssortering.
Det startede som et dansk system
I 2016 gik vi i gang med at udvikle og designe et wayfinding system til affaldssortering i Danmark. Co-design processen var stor, grundig og strategisk og bestod bl.a. af en international research og kortlægning, der gav os nogle pejlemærker i forhold til farver, detaljeringsgrad, tegningsudtryk, ord, logikker og systemer.
Piktogrammerne blev derefter udviklet i co-design med over 3.000 borgere, 65+ kommuner, affaldseksperter og virksomheder, som blev involveret via workshops, voxpops, surveys, interviews og observationer.
Fase 1, som bestod af de første 18 piktogrammer, blev nomineret til en Danish Design Award i 2018.
International succes
Ann Thor har siden 2016 udviklet og designet piktogramsystemet, som nu består af over 120 forskellige piktogrammer og labels. Wayfinding systemet, som i dag hedder The Nordic Pictogram System for Waste Sorting, drives nu af det nordiske samarbejde EUpicto og bruges i over 8 lande, bl.a. Sverige, Norge, Finland, Island, Polen, Estland, Letland og Litauen.
Piktogramsystemet er en gamechanger i forhold til bæredygtighed, da det skaber et visuelt link mellem affald og emballage, containere, genbrugspladser, byrum osv.
Vi har stået for koncept, design og proces siden 2016, og vores arbejde er i dag et foregangseksempel hos EU-Kommissionen.
Kæmpe research
Inden vi gik i gang med designarbejdet, foretog vi en meget omfattende research og kortlægning af eksisterende piktogrammer til affaldssortering i Danmark, EU og resten af verden. Specielt var vi interesserede i vores nabolande og de lande, hvor vi har mange turister fra. Kortlægningen gav os nogle pejlemærker i forhold til farver, detaljeringsgrad, tegningsudtryk, ord og logikker, som vi senere brugte i co-design med målgrupper.
Storskala co-design
Piktogrammerne er udviklet i co-design med over 3.000 borgere, 65+ kommuner, affaldseksperter, virksomheder og producenter. Vi har haft fokus på at involvere folk på tværs af alder, køn, uddannelsesniveau, land/by og landsdele. Et specielt fokus har været på de målgrupper, som er mindre gode til at sortere affald. Vi har involveret via workshops, voxpops, surveys, interviews og observationer. Fokus i involveringen har været at udvælge fraktioner, navngivning af piktogrammer, forslag til tegnede genstande, farver og detaljeringsgrad.
15 farver
Farvesystemet består pt. af 15 farver, som er nøje udvalgt og udviklet. Der var utroligt mange parametre at tage hensyn til, såsom størst mulig overensstemmelse med vores research, farvepsykologi, intuition, nudging, farvesammensætning ved “kombifraktioner” og ensartethed i forhold til produktion og web.
Guidelines
Leverancen er udover selve piktogrammerne også guidelines til bl.a. producenter, kommuner og virksomheder om systemets opbygning, filformater, farvekoder, retningslinjer for design af labels, kombination af piktogrammer og anden infografik samt placering af disse på affaldsbeholdere og emballage.









